Den albanske leder er kommet ind i varmen i Europa. Fra hjemlandet lyder advarslen: »I marcherer med bind for øjnene ind i en katastrofe«

Han beskrives som en statsleder med en helt særlig evne til at danne personlige relationer. En, der er villig til at indgå kontroversielle aftaler med regeringer i den modsatte ende af det politiske spektrum, så længe det cementerer hans egen magt. Langsomt, men sikkert har Albaniens mangeårige, socialistiske premierminister, Edi Rama, bevæget sig ind i varmen i Europa. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tiltalt ham blot som »kære Edi«. I USA har udenrigsminister, Antony Blinken, lovprist Ramas politiske reformer. Og i Italien er en af hans tætteste allierede, Giorgia Meloni, lykkes med at fremstille Albanien som et land, der er villig til at påtage sig ansvaret for en af EUs absolut største udfordringer – at nedbringe migrationsstrømmene. Han har desuden tætte relationer til politiske højrefløjsledere som Erdogan i Tyrkiet og Orbán i Ungarn. Berlingske har tidligere beskrevet, at lokale albanere ser Edi Ramas politiske aftaler som udtryk for, at han handler egenrådigt og kun går op i at pleje sine personlige interesser. »Når man taler om den albanske regering, så taler man i virkeligheden langt hen ad vejen om én person, og det er premierministeren,« har Lutfi Dervishi, politisk analytiker i Albanien, tidligere udtalt i Berlingske. På den internationale scene tiltrækker Edi Rama sig i øjeblikket positiv opmærksomhed. Imens er kritikernes fortælling i hjemlandet en anden. Her lyder det, at Europa vender det blinde øje til den omfattende korruption og narkokriminalitet, som Rama har tilladt i Albanien. Beskyldningerne er, at hele den politiske elite og regeringen i landet drager fordele af og er blevet rige på den organiserede kriminalitet. Kritikerne siger, at Edi Rama ligefrem er ansvarlig for at have forvandlet Albanien til en autokratisk narkostat. En af dem er Sali Berisha, der var den første demokratisk valgte leder i Albanien i 1992 efter kommunismens fald. I dag er han placeret under husarrest i den albanske hovedstad Tirana og er anklaget for korruption. »Albanien er et slags diktatur, den første og eneste narkostat i Europa,« siger han til den tyske avis Der Spiegel. Og Sali Berisha har en klar advarsel til EU om at lukke korruptionen inden for dørene: »I marcherer med bind for øjnene ind i en katastrofe.« Albanien laver EUs lektier Albanien har haft en stor EU-drøm, siden landet søgte om medlemskab af unionen i 2009. 15 år senere er det stadig ikke sket. Vejen har været lang og omstillingen af landet svær. Men i EU ser man i stigende grad nu mod landet på Balkanhalvøen. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har nemlig indgået en kontroversiel aftale med Edi Rama om at fragte bådflygtninge, som samles op i Middelhavet, til to indhegnede modtagecentre i det nordlige Albanien. Italien skal styre centrene, mens Albanien modtager penge for at afgive to stykker jord tæt på et nybygget turistområde. Allerede, inden centrene overhovedet har slået dørene op, er det lykkedes for Italien at nedbringe antallet af illegale migranter markant. Derfor har aftalen vakt opsigt. Som Berlingske har beskrevet, har det fået 15 EU-lande, herunder Danmark, til at anmode Europa-Kommissionen om at stramme asylpolitikken ved blandt andet at placere asylbehandlingen uden for EU i såkaldte sikre tredjelande. Landene har direkte efterlyst, at kommissionen ser mod Italien-Albanien-modellen som et bud på en løsning. »Vi kender ikke de præcise detaljer. Men hvis Albanien var interesseret i at lave en aftale om et modtagelsescenter, som kunne stå for asylsagsbehandlingen, så synes jeg, at det er et rigtig interessant arrangement,« har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), udtalt i Berlingske. Også Meloni har turneret rundt i internationale medier med udtalelser om, at interessen i Europa for en sådan Albanien-model er stor. Hun har blandt andet sagt, at Storbritanniens premierminister, Kier Starmer, har udtrykt »stor interesse« under et møde. Italienerne ser aftalen som en måde at åbne Albaniens vej ind i EU. »Albanien laver sine egne lektier på forhånd og viser resten af Europa en vej frem. På en måde lægger landet grundlaget til sit fremtidige medlemskab,« sagde Fabrizio Bucci, Italiens ambassadør i Albanien, da Berlingske besøgte landet i maj. Korruption på alle niveauer Fra et vestlig perspektiv ser Rama ud til at være en stabiliserende kraft på Balkanhalvøen. Det siger Frauke Seebass, der er fellow ved German Council on Foreign Relations, til Der Spiegel. »Ursula von der Leyen kalder ham »kære Edi«. Det er allerede en indikation,« siger Seebass og tilføjer: »Man er nødt til at se Rama-fænomenet i en bredere sammenhæng. Fra EUs perspektiv er det en forretningsmæssig tilgang til at stabilisere Vestbalkan. I modsætning til for eksempel Aleksandar Vučić i Serbien anses Rama ikke for at være antieuropæisk og er meget nemmere at have med at gøre. Derfor har man besluttet at vende det blinde øje til eller måske to.« Den 60-årige Edi Rama har stået i spidsen for landet i 11 år. I de år har Albanien modtaget milliarder i udviklingsstøtte fra Vesten. Alligevel bliver landet fortsat anset for at være et af de absolut mest korrupte lande i Europa af organisationen Transparency International. Hvis Albanien nogensinde skal gøre sig forhåbninger om et medlemskab af EU, så kan landet ikke komme uden om, at korruptionen skal nedbringes. Det kræver en række omfattende reformer for at leve op til kriterierne. En migrationsaftale med Italien kan altså ikke åbne dørene alene. Albanien tog et skridt på vejen ved netop at indføre en reform og en enhed i 2019, hvis formål er at bekæmpe korruption i toppen af landets magtcentrum. Det skete efter pres fra USA og EU. USAs udenrigsminister, Antony Blinken, lovpriste Rama for arbejdet. »Korrupte embedsmænd bliver holdt ansvarlige. Medlemmer af den organiserede kriminalitet kommer i fængsel og mister deres aktiver. Så det er en meget stærk udvikling,« sagde Blinken under et møde med Rama i begyndelsen af året. Men ser man på den årlige rapport om menneskerettigheder i Albanien fra 2023, som er udarbejdet af Blinkens eget ministerium, fældes der hård dom over landet: »Væsentlige menneskerettighedsspørgsmål omfattede alvorlige problemer med retsvæsenets uafhængighed, med korruption i regeringen, i retshåndhævelsen og kommunale institutioner og en mangel på uafhængige medier,« står der i rapporten. Og om korruptionens omfang er konklusionen: »Korruptionen eksisterede i alle grene og på alle niveauer i regeringen.« Sandheden er kedelig I kølvandet på korruptionsreformen er flere embedsmænd og ministre i Ramas regering blevet fældet. Det er blandt andet gået ud over Ramas højre hånd gennem mange år – den tidligere vicepremierminister Arben Ahmetaj. Kritikerne – herunder Ahmetaj selv – har udlagt forløbet sådan, at Edi Rama har udnyttet sin egen reform til at skaffe »politiske trusler« af vejen og samtidig lade dem tage skylden for korruptionen i toppen af regeringen. Ahmetaj var en af dem. Siden er han taget til Schweiz, hvor han håber på at opnå politisk asyl og undgå fængsel. »Jeg vil ikke være syndebuk for premierministeren. Han har udnyttet den retsreform, som blev finansieret af USA og EU. Nu bruger han retsvæsenet mod sine modstandere og mod alle andre, der forsøger at stå i vejen for hans hungren efter magt.« Ahmetaj har ligeledes åbnet Pandoras æske af beskyldninger om korruption mod Rama. Det førte til, at Edi Rama i sommer blev interviewet af den italienske radiokanal Rai om beskyldningerne. Her spurgte journalisten, hvordan det var muligt, at det ene medlem efter det andet i hans inderkreds er blevet arresteret for korruption, mens han selv er gået fri. Edi Rama brugte et albansk ordsprog og svarede, at »der er grise i alle skove«, hvilket betyder noget i stil med, at der altid vil være brodne kar. Premierministerens tidligere højre hånd har blandt andet påstået, at Edi Rama mødtes med albanske mafiabosser på sit kontor i parlamentet. Mafiabosserne, som han navngiver, står i spidsen for narkohandlen og den organiserede kriminalitet og har ifølge Ahmetaj haft mulighed for at stille direkte krav til Edi Rama. Var det korrekt, at disse mafiamøder havde fundet sted, spurgte den italienske journalist: »Sandheden er i de fleste tilfælde kedelig og skaber ikke overskrifter. Løgne er derimod sjove og har nyhedsværdi. Så hvorfor ikke? Mafiabosser kom på mit kontor, og jeg tegnede og skrev ned, mens de lagde kort foran mig over deres smuglerruter. Det ville blive en god film,« svarede den albanske premierminister. Også Ahmetaj mener, at resten af Europa bevidst ignorerer de albanske advarselslamper, der længe har blinket. »Jeg har ingen idé om, hvorfor europæerne ikke vil se, hvad der foregår i Albanien. De har fremragende efterretningstjenester, som har detaljeret viden, især om hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet.« Edi Rama har ikke meget tilovers for sin tidligere politiske kompagnon: »Jeg ville ikke stole på dem, der begynder at tale, efter de har mistet varmen fra magtens sæde under sig. Det er mennesker, man ikke skal tage alvorligt, men snarere behandle med medlidenhed.« Imens fortsætter Italiens Giorgia Meloni med at fortælle den positive historie om, hvordan Albanien hjælper til med at løse Europas udfordringer med illegal migration. Indtil videre siger Edi Rama, at aftalen kun kommer til at gælde Italien. »Dette er en eksklusiv aftale med Italien. Vi elsker alle, men med Italien har vi ubetinget kærlighed,« sagde Rama i Europa-Parlamentet i den forgangne uge. https://www.berlingske.dk/internationalt/den-albanske-leder-er-kommet-ind-i-varmen-i-europa-fra-hjemlandet